FILMS & TV-SERIES

ABOUT

Jakob Gottschau is director and owner of Express TV-Production – a Copenhagen based independent production company specialized in documentaries for an international audience.

Express TV-Production has several times co-produced with Nordic broadcasters – one of the productions is “Tracking down the Holy Wart” — about the history of radical Islam, an others are “Late Lessons from Early Warnings” and “Bringing Life to Space”, which are shown on TV and awarded at festivals around the world.

One of the latest production is: “Facebookistan” – a film which investigate the paradox of the social media, which urge the population of the world to be open and connected, but are very closed with information about them selves.

AWARDS

FACEBOOKISTAN
Best Documentary Award, Moscow Int. Documentary. Doker 2017
Geneve, Forum on Human Rights 2017
Sibiu, Astra Film Festival 2016
Ghent Flanders Int. Film Festival 2016
Bergen International Film festival 2016
Dokufest Prizren 2016
Giffoni Film Festival 2016
Warszawa, Against Gravity 2016
San Sebastian human rights film festival 2016
ZagrebDox 2016
Rotterdam, International Film Festival 2016
CPH:DOX 2015

BRINGING LIFE TO SPACE
Festival Internacional de Cinema e Vídeo Ambiental, 2010, Brazil, for best international series
Ecofilms 2010 Greece for best short documentary
Techfilm 2010, Prague, Czech Republic, special price

WHEN THE RAIN FAILS
Envirofilm 2008, Slovakia awarded a SPECIAL PRICE

THE BEGGARS IN ADDIS ABABA
FICA 2009, awarded as best series
Screened at the following festivals:
Hazel Wolff Environmental filmfestival, Seattle, 2008
Krakow Short Film Festival, Poland 2008
Planet in Focus, Toronto, Canada 2008
Zanzibar International Film Festival, 2008
Globians Doc Fest, Potsdam/Berlin, Germany 2008
Docudays, Kiev, Ukraine 2009

LATE LESSONS FROM EARLY WARNINGS
Best series and the audience award at FICA , Brazil, 2008
Envirofilm 2005, Slovakia
Special price at U. S. International Film And Video Festival
WorldMediaFestival, Germany, Gold in category Historical documentaries
International Scientific Film Festival, Hungary, Special Mention
EarthVision Film Festival, Santa Cruz, US. Kathrine Knight Award
CINE Film and Video Competitions Washington, Golden Eagle

THE HISTORY OF IMMIGRATION
TV-Oscar 2004 for best danish documentary production
MCA award, silver

MIRACULOUS POISON
Grand Prix – BEST FILM, TECH-Film, Czech Republic
Special price Envirofilm 2001, Slovakia
Diplom at Green Vision in St. Petersburg, Russia
Silver diploma Prix Leonardo, Parma, Italien
Nominated best Environmental documentary film at festval-of-festivals ECOMOVE in Berlin, December 2001
MCA-Awards, Copenhagen, Gold for best Danish documentary

DOC SCHOOL

Så har du chancen igen:

Har du en idé til et dokumentarisk projekt, en film eller bog, du gerne vil arbejde med? Eller er du allerede i gang, men ønsker mere dialog, opbakning og viden om arbejdsprocessen? Så kunne Dokumentarskolen være noget for dig.

Vi er to dokumentarister – forfatteren Peter Øvig og dokumentarinstruktøren Jakob Gottschau – som fra slutningen af februar vil gennemføre endnu et forløb for talenter med ambitiøse dokumentaridéer.
Tidligere deltagere har færdiggjort bøger, som bliver udgivet, og dokumentarfilm, der er blevet sendt på DR. Du kan læse evalueringer fra eks-deltagere herunder og evt. kontakte dem for nærmere oplysninger.

Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer gennem tredive år og en fælles fortid på det dokumentariske månedsblad Press i 1980’erne, hvor vi havde det personlige engagement som drivkraft.
Målet med ethvert arbejde på skolen er at skabe et dokumentarisk værk, som har et højt ambitionsniveau og vil kunne offentliggøres. Vi prioriterer en fortællende dokumentarisme, som ikke alene bygger på en omfattende research på skriftlige og mundtlige kilder, men i lige så høj grad lægger vægt på i teksten eller billederne at skabe en gribende og engagerende dramaturgi og fortællemåde. Desuden vil der blive lagt vægt på løbende at afklare etiske dilemmaer i arbejdet med især de levende kilder.

Vi vil i fællesskab udvikle og diskutere deltagernes projekter for at drive arbejdet fremad. Desuden vil vi give oplæg om relevante emner: Idéudvikling, interview, research, etik, fortællemåder osv. Vi trækker også på eksterne gæstelærere og har f.eks. hvert halvår besøg af en redaktør fra Gyldendal, der fortæller om processen med at skabe en bog.

Vi optager seks til otte deltagere på baggrund af jeres egne idéer til et dokumentarisk projekt, som kan være i form af film, bog, artikelserie eller evt. radio/podcast. Vi mødes otte tirsdage fra februar til juni for løbende at diskutere den enkeltes arbejde under kursusforløbet. Derfor er deltagernes selvstændige drivkraft altafgørende. Og det gentager vi lige: Hvis man vil have udbytte af netop vores forløb, skal man have mulighed for at arbejde fokuseret på sit projekt i hele perioden.
I første omgang tilmelder du dig et forløb på tre måneder. Men vores erfaringer viser, at nogle deltagere gerne vil fortsætte på Dokumentarskolen, indtil de er færdige med deres projekt, og tidligere kursister har derfor førsteret til at blive optaget på næste kursusforløb.

Underviserne: Jakob Gottschau er uddannet cand.techn.soc. fra RUC 1984 og har siden 1994 lavet en lang række prisbelønnede dokumentarfilm og tv-serier, blandt andre ‘Turen går til Mars’ senest ’Facebookistan’ i 2015 og ’Løgnefabrikken’ i 2018.

Peter Øvig Knudsen er uddannet fra Journalisthøjskolen 1987 og har siden 1999 lavet en række prisbelønnede dokumentariske bøger, bl.a. ’Blekingegadebanden’, ’Hippie’ og ’BZ’.

Tid: Vi indleder med en intens workshop tirsdag den 26. februar 2019 og mødes derefter ca. hver anden tirsdag kl. 13-17, i alt otte tirsdage frem til juni.
Sted: Skiftevis hos Peter privat i Gentofte og i Jakobs kontorer på indre Nørrebro.
Pris: 5200 kr. for ét modul med workshop og otte kursusgange.
Antal elever: 6 – 8.

Optagelse: Skriv max. én side om din idé til et dokumentarisk projekt og din personlige motivation. Vedhæft max. tre minutters film- eller lydoptagelser eller max. tre siders tekst, som kunne indgå i dit projekt.
Send det til: dokumentarskole@gmail.com
Ansøgningsfrist: Mandag den 28. januar 2019. Derefter vil vi invitere de mest kvalificerede ansøgere til samtaler, som finder sted tirsdag den 5. februar på Nørrebro.

Deltager-evalueringer:
Journalist Michelle Arrouas:
”Jeg har fået mindst lige så meget ud af forløbet på Dokumentarskolen, som jeg fik ud af lignende workshops i creative non-fiction writing på Ivy League-universitetet Columbia University i New York (som kostede utallige gange mere). Det skyldes dels, at Peter og Jakob er så generøse med deres tid, viden og engagement, dels at de andre deltagere er lige så dygtige, som de er engagerede, og så at det er et intenst forløb med mange deadlines undervejs. Da jeg startede forløbet var det med en skrinlagt bogidé, jeg ikke helt turde satse på – nu arbejder jeg fuldtid på manuskriptet.”

Anne Kirstine Hermann, journalist og antropolog:
Dokumentarskolen hjalp mig med at finde strukturen og tonen i et større bogprojekt, hvor det meste af min research var afsluttet. Både Peter, Jakob og de øvrige kursister kom med konkrete ideer til omstrukturering og efterspurgte detaljer, der manglede. Kurset hjalp mig med at få historien skrevet tydeligt frem. Det er en enorm hjælp, når man i over et år har arbejdet på en dokumentarisk bog og undervejs har stirret sig blind på nogle af de mest grundlæggende budskaber. Kurset gav mig motivation hver uge til at gå hjem og skrive videre.

Journalist Kirstine Kloster Andersen:
Da jeg søgte optagelse på Dokumentarskolen, havde jeg i et par år arbejdet på en dokumentarisk bog om den danske spion Vera Schalburg. Jeg var derfor relativt langt i processen, men havde endnu ikke fundet en fortælleform, der kunne rumme hele fortællingens potentiale.
Da jeg søgte optagelse hos Jakob og Peter på Dokumentarskolen, mødte jeg for første gang nogen, der forstod, hvad det var jeg ville med min historie, og som kunne hjælpe mig med at tænke de mange tråde i fortællingen sammen. Ved hjælp af få, konkrete fif gav de mig redskaber til at bygge historien op. Jakob og Peter er gode til at lytte og vejlede uden at virke belærende eller give skråsikre svar, og den tilgang sætter jeg stor pris på. Kurset har derfor primært givet mig meget mere klarhed over, hvordan min historie skal folde sig ud, og det har været guld værd for mig. Jakob, Peter og de andre kursister har desuden været godt selskab, og jeg kan varmt anbefale Dokumentarskolen.
kirstineka@gmail.com
Telefon: 61551474
Kirstines bog ’Spurven’ udkom på forlaget Lindhardt & Ringhof november 2018.

Journalist Rikke Winther:
Jeg søgte om optagelse på Dokumentarskolen på en bog, som jeg på det tidspunkt kun havde skrevet nogle enkelte kapitler til. Bogen er en fortælling fra en periode i mit private liv, og jeg har på den måde dokumenteret mig selv.
Efter at jeg blev optaget, og før vi startede i skolen, skrev jeg udkastet færdigt. Det skal ikke være en hemmelighed, at min motivation for at fortsætte med anden gennemskrivning var i bund, da jeg startede i skolen. Men i Dokumentarskolen fik jeg min optimisme og den gejst, jeg havde haft i begyndelsen af projektet, tilbage. I forhold til min bog fik jeg de bedste råd, jeg nogensinde har fået.
Jeg endte med at sende mit bogudkast til forlag, tre måneder efter jeg startede i skolen. Takket være Peter og Jakob har jeg en rigtig god mavefornemmelse omkring den kommende redaktionelle proces, fordi de har forberedt mig på, hvordan en god forfatter-redaktør-konstellation ser ud.
Derudover var jeg ret overrasket over, hvor meget jeg fik ud af at lytte til de andre dokumentaristers udfordringer, tvivl, beslutninger og fremskridt. Ved at følge deres processer på sidelinjen har jeg fået meget mere indsigt i de forskellige dokumentariske arbejdsprocesser (TV, bog og podcast), end jeg havde forestillet mig. Og det har gjort, at jeg fremover ville have meget mere mod og lyst til at kaste mig over nye, kreative projekter, også selv hvis jeg ikke har andet end en god idé.
Skolen kan både hjælpe med den kreative proces, de praktiske og kildemæssige udfordringer, etiske spørgsmål, afklaring af dokumentaristens rolle/motivation og råd og vejledning til afsætning. Det er godt tænkt af Peter og Jakob.
Hermed en kæmpestor anbefaling af Dokumentarskolen.
rikkewinthers@gmail.com
5058-2125

Journaliststuderende Rasmus Dalland:
Jeg søgte optagelse på Dokumentarskolen med et bogprojekt om Europas Unge Identitære. Projektet handler om en ny aktivistisk ungdomsbevægelse i Europa, som går under navnet Generation Identity. Bevægelsens primære politiske mål er at bremse multikulturalismen og sætte en stopper for flygtningestrømmen til Europa.
Under min deltagelse på Dokumentarskolen har jeg fået etableret kontakter til identitære europæere tilhørende bevægelsen Generation Identity, lavet interviews og været på enkelte rejser for at indsamle materiale. På kursusdagene har jeg fået sparring på min tilgang til mine kilder, og hvordan man bærer sig ad med at komme i kontakt med miljøer, der kan være lukkede, og som er kritiske over for journalister. Jeg har igennem de andre bogprojekter, som har været længere i den skrivemæssige proces end jeg selv, fået indsigt i arbejdet med at strukturere lange, dokumentariske fortællinger. Opholdet på Dokumentarskolen er endt med udarbejdelsen af et pilotprojekt, eller en slags første kapitel, der har givet mig et praj om, hvor fortællingen kan bevæge sig hen.
På Dokumentarskolen har jeg mødt en masse engagerede og dygtige unge mennesker, der med stor interesse deler erfaringer, glæder, frustrationer over deres egne projekter, og som med lige så stor interesse diskuterer andres. På Dokumentarskolen er der en stemning af og en ambition om, at projekterne skal ud over rampen – at det kan lade sig gøre at omsætte idéer til film, bøger og podcasts. Der er højt til loftet og plads til at drømme stort.
rasmusdalland@hotmail.com
Telefon: 24946936

Journalist Anne Katrine Gottfred Jensen:
Mange danske journalister var en del af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Blandt nogle af de kendte er Børge Outze, Johannes G. Sørensen og Kate Fleron. Men hvem var de danske journalister, der valgte at stå på tysk side? Eller hvor der var tvivl om, hvorvidt de stod på den rigtige eller forkerte side af besættelsens til tider utydelige – nogle vil mene udviskede – kridtstreg?
Det spørgsmål stillede jeg i min ansøgning til Dokumentarskolen. Efter omkring tre måneder på kurset med faglig sparring kan jeg nu sætte navne på omkring 50 af de journalister, som efter krigen blev anklaget for at have sympatiseret med tyskerne. Jeg har opsøgt deres familier og læst deres personlige breve, beklagelser, forsvar og indrømmelser. Derfor er jeg ved at kunne tegne skelettet til en dokumentarisk bog om de journalister, der fulgte samarbejdspolitikken og i nogle tilfælde gik meget længere og direkte støttede tyskerne i ord og handling.
På kurset har jeg fået idéer til research, jeg har brugt dokumentargruppens netværk i min jagt på materiale, og undervisernes og kursisternes spørgsmål til mit arbejde har sat tanker i gang, som har udviklet projektet. Helt praktisk har kursusgangene sat naturlige deadlines for de delmål, jeg selv og underviserne har opstillet. Det at være på kurset har alt i alt forstærket min tro på, at projektet kan lykkes.
For en som mig (der er uddannet journalist fra en avis og kun har arbejdet som skrivende) har det været lærerigt at lytte til kursisterne med film- og podcastprojekter. Det har givet mig en bedre forståelse for eksempelvis dramaturgi. Kurset har også rustet mig til som debutant at tage kontakten til en redaktør.
Har du spørgsmål, kan du altid ringe/skrive til 30 51 72 12 / annekatrinegj@gmail.com

Dorte Lykke Christiansen, studerende på Dansk litteratur og Film- og Medievidenskab:
Jeg søgte om optagelse på Dokumentarskolen med ideen om en dokumentar om anbragte unge. Jeg ønskede at vise den overgang, der er for anbragte unge, når de flytter fra opholdssted og skal skabe deres egen voksentilværelse. Jeg var kun i den indledende researchfase, da jeg søgte ind, men allerede efter første samtale rådede Peter og Jakob mig til at tage kontakt til mulige medvirkende, opholdssteder og institutioner. Jeg fik hurtigt kontakt til nogle unge, og her var Dokumentarskolen behjælpelig med råd til, hvordan jeg skulle skabe en god og tillidsfuld kontakt. Desuden fik jeg god vejledning ift. kameraudstyr og basale fortællemæssige teknikker. Jeg har haft nogle kriser undervejs, men jeg føler, at underviserne har været gode til at samle op og til at give god feedback, så jeg hurtigt kom tilbage på sporet igen.
På Dokumentarskolen har der været et hyggeligt fællesskab blandt kursister og undervisere, og jeg har været glad for den sparring, der har været på kryds og tværs. Jeg vil uden tvivl anbefale Dokumentarskolen til alle, jeg møder.
dorte@hansenogpedersen.dk

CONTACT

Jakob Gottschau
Express TV-Production

+452066 2662
gottschau@gmail.com

Baggesensgade 16, 3
2200 Copenhagen
Denmark