 |
| |
 Cyberwar
- En serie i tre dele om digitale aktivisters forsvar af ytringsfrihed og angreb på diktatorer.
Vi har hørt om hvordan internettet på forskellige måder har hjulpet aktivister i den arabiske verden med at orkestrere deres kamp mod korruption, censur og for demokrati og ytringsfrihed. Dokumentation om overgreb er uploadet til Youtube, eller spredt hurtigt via mikroblogs som Twitter. Og Facebook sider har flere gange spillet en væsentlig rolle i at fastholde oprøret mod diktaturstaterne. For eksempel var de flere hundrede tusinde online støtter af den egyptiske Facebookside ”We are all Khalid Said”, der fortalte om politiets brutale mishandling og mord på en ung egypter, medvirkende til at fastholde opstandens succes. Også de omsiggribende aktioner i Syrien beskrives udfoldet på adskillige Facebook- og Twittersider. En af de største er den arabisksprogede Facebook side ”The Syrian Revolution 2011” med over en kvartmillion medlemmer. Siden opdateres bogstaveligt fra time til time med dokumentation af de syriske sikkerhedsstyrkers overgreb på civilbefolkningen.
De sociale medier har udviklet sig fra at være en fri udveksling af private tanker og smalltalk til også at være et effektivt instrument for aktivister, som ønsker at sprede et politisk budskab verden over. De sociale medier kan selvfølgelig ikke i sig selv generere et oprør. Det er den politiske kontekst som skaber grobunden for modstand – hvad enten det er hos unge i den arabiske verden som lever i et ekstremt repressivt regime, og ikke har udsigt til hverken uddannelse eller job eller. Eller det er unge uddannede i Kina som kæmper mod korruption og censur - og for ytringsfrihed. Eller det er unge menneskeretsaktivister i Cambodia som forsøger at udnytte de digitale medier til at dokumentere overgreb på den fattige landbefolkning i form af jordtyveri (Land Eviction). Men de sociale medier har givet en hel generation af unge verden over en ny måde at kommunikere, som bryder med de traditionelle mediers envejskommunikation. De kan kommunikere med hinanden og hurtigt og effektivt sprede dokumentation af overgreb arrestationer, korruption etc etc.
Eller som Clay Shirkys amerikansk lektor i nye medier fra New York University, udtrykker det: “Du kan synkronisere dine meninger med andre. Du kan koordinere dine aktioner. Og du kan dokumentere med digitale værktøjer, men det vigtigste er at de giver adgang til samtale. Verdens undertrykkende regimer er ikke bange for information, de er bange for grupper, som koordinerer deres handlinger.”
Også diktaturstaterne bruger de moderne sociale medier. Og det på måder de færreste har forestillet sig. Når syriske aktivister anholdes bliver de med trusler om tortur tvunget til at udlevere deres brugernavn og password for deres facebook konto for at styret kan logge sig ind og se hvilket netværk aktivisten tilhører.
De digitale aktivister som forsøger at gøre oprør mod diktatorerne og som kæmper for at kunne ytre sig frit får også hjælp udefra. Digitale grupper som GobalVoicesOnline, Avaaz.org og Digiactive.org er med til at supportere aktivister i adskillige lande og også den berygtede internet-
hacker-gruppe ”Anonymous”, har gentagne gange taget parti for aktivisternes: Flere gange har gruppen rettet voldsomme angreb mod internetsider i den arabiske verden – herunder officielle websider for styret i Tunesien, Egypten, Iran – og senest har Anonymous rettet et angreb mod det syriske forsvarsministeriums hjemmeside, hvor besøgende modtog følgende besked: “To the Syrian people: The world stands with you against the brutal regime of Bashar Al-Assad. Know that time and history are on your side – tyrants use violence because they have nothing else, and the more violent they are, the more fragile they become….”
I en seire på 3 * ½ time vil vi indfange de digitale aktivisters kamp for ytringsfrihed og vil involvere følgende i fortællingen:. Internetaktivister, udefrakommende støtter, og en omfattende brug af clips fra an Youtube, Twitter, blogs and andre internetsider – samt i mindre omfang, eksperter. Målet er at gøre hver episode “story driven” ved at strukturere hvert afsnit omkring en case i følgende tre forskellige lande – Cambodia, Syrien og Kina:
Cambodia:
En bølge af jordtyveri – land evictions – truer Cambodjas fattige bønder på deres eksistens, men blandt andet ved hjæp af minikameraer, mobiltelefoner og Internettet dokumenteres overgrebene.
Aktivister fra menneskerettighedsorganisationer som Licadho og netmedier som Free Asia udnytter den digitale teknologi til at dokumentere jordtyveriet og de brutale metoder, regeringen, militæret og private virksomheder bruger, når de fjerner de retmæssige beboere fra deres afgrøder og landsbyer til fordel for minedrift, sukker- og gummiplantager.
Licadho, landets førende menneskerettighedsorganisation, som også modtager danske bistandshjælp, har uddelt 50 små flip-kameraer til lokale samfund, som er truet af jordtyveriet Materialet indsamles og redigeres af organisationens video-afdeling, og distribueres både ud lokalt, på nationalt og internationalt niveau via hjemmesider og sociale netværk, ikke mindst Youtube.
Sagerne om jordtyveri rundt har vanskeligt ved at få opmærksomhed og derfor spiller video-dokumentationen herfra en særlig vigtig rolle. Men distributionen af materialet og bevidstgørelsen af den fattige lokalbefolkning, der ikke har adgang Internettet, er vanskelig. Ifølge officielle tal er
det kun 78.000 ud af 14 millioner cambodjanere – en halv procent, der har netadgang. Og Licadho må også ty vil laptops, karaokebarer og billige kinesiske DVD afspillere, når materialet om jordtyveriet skal nå helt ud i de yderste afkroge.
Men selv om cyberaktivismen således befinder sig på et beskedent stadie, så går udviklingen i retning af stadig mere brug af digitale medier og sociale tjenester både i forhold til at mobilisere befolkningen og skabe national og international opmærksomhed. Der er ganske enkelt ikke noget alternativ, fordi alle landets lokale tv-stationer og aviser er regeringskontrollerede.
Filmen følger et par af de lokale aktivister, der er udstyret med et Kodak-kamera, i et af de områder, hvor der er jordkonflikt og involverer derudover de organisationer som hjælper med at få de dokumentationer bredt ud – både nationalt og internationalt.
Syrien:
Lige siden opstanden i Syrien begyndte at få momentum og det syriske styre lukkede landets grænser for udenlandske journalister og iagttagere har de sociale medier været en vigtig kilde til at dokumentere, hvordan styret har slået brutalt med på civilbefolkningens protester. Revoltens fortrop er Syriens store generation af unge – en del af dem udstyret med smartphones og globale forbindelser.
Aktivister har ved hjælp af mobiltelefoner dokumenteret overgreb på civilbefolkningen, som siden er overgives til et netværk af supportere, som blandt andet holder til i nabolandene som Libanon og Tyrkiet og videoerne er uploadet til medier som Youtube og Twitter. Dusinvis af Facebooksider har i de sidste mange måneder samlet visuel dokumentation og gjort overgrebene tilgængelige for verdensoffentligheden. Og Twitter hastags som #15mar og #Syria er ligeledes med til løbende at holde syrerne orienteret om overgrebene.
En af de mest omfattende sider er den arabiske Facebookside ”The Syrian Revolution 2011” som i dag har mere end en kvart million ”followers”. En anden er “We are all Hamza Alkateeb”, som er direkte inspireret af den egyptiske facebookside “We are all Khaled Said”, fortæller historien om en ung 13 årig syrisk dreng som blev tortureret og seksuelt misbrugt af de syriske sikkerhedsstyrker.
Det syriske styre er udmærket klar over at de sociale medier kan være en vigtig kilde til at afsløre aktivisterne og deres allierede. Og der findes flere rapporter om hvordan myndigheder ved hjælpe af tortur forsøger at tvinge password og bruger navn til Facebook konti ud af aktivisterne – for på den måde at identificere systemets modstandere. Og samtidig har systemtro grupper som ”Syrian Electronic Army” gentagne gange oprettet Facebooksider og Twitterkontoer for at sprede modinformation.
Med udgangspunkt i de syriske digitale aktivistmiljøer son er lokaliseret på grænsen til Syrien samt de organisationer som hjælper med at sprede dokumentationen for overgrebene på civilbefolkningen – herunder organisationer som Avaaz, Globalvoicesonline og Digiactive fortælles historien om den syriske revolutions ”digitale anatomi”.
Kina:
Kina er med sine 450 millioner internetbrugere verdens største internetnation, og det kinesiske styre står med et djævelsk dilemma – på den ene side ønsker de stram kontrol med informationsstrømmen, på den anden side er den forudsætningen for at Kina kan fastholde den økonomiske ekspansion.
Da den kinesiske chefdesigner af Kinas ”Great Fire Wall”, Fang Binxing åbnede en personlig mikroblog på den populære Sina.com i december sidste år fik han sig en meget ubehagelig overraskelse. ”The Great Fire Wall gør det muligt for de kinesiske myndigheder at ”spærre” for søgning af kontroversielle emner – som for eksempel ”Tibet”, navnet på den kinesiske nobelprismodtager ”Liu Xiaobo” – og senest er søgeord som ”Egypten” og ”jasminrevolution” blevet blokeret af the Great Fire Wall. Fang Binxing er stærkt upopulær blandt den unge generation af kinesiske internetbrugere for sin berygtede opfindelse, der også bruges til at blokere populære og kontroversielle netsites som Facebook. Tre timer efter at Fang Binxing havde åbnet sin blog var den spammet til med ubehagelige indlæg fra næsten 10.000 brugere. Og kort efter blev han nødt til at lukke sin blog. Den kinesiske ungdom har nu mulighed for at erkende censuren på en meget direkte måde – og reagerer på det.
Kina har en meget levende underground af bloggere, som dækker begivenheder den censurerede presse ikke beskæftiger sig med. I oktober 2010 kørte sønnen af en lokal vicechef for sikkerhedspolitiet, en pige ned. Da han blev arresteret for drabet råbte han. “Bare gør det, hvis I tør, min far er Li Gang”. Udsagnet skabte forargelse blandt kinesiske bloggere, og kort tid efter genererede en poesikonkurrence mere end 6000 digte som indeholdt sætningen ”min far er Li Gang”. Sætningen er senere blevet til blikfang på mange blogsider, og den optræder også i flere animationsfilm på nettet. Men tilværelsen som blogger er blevet mere usikker. De kinesiske myndigheder har af frygt for udviklingen i de arabiske lande yderligere strammet kontrollen med bloggerne. Partilederen for Beijing har fornyelig pålagt internetudbyderne "to strengthen management and firmly prevent the spread of fake and harmful information," og myndighederne i Beijing arresterer hundredvis af systemkritiske bloggere.
Med udgangspunkt i det kinesiske digitale aktivistmiljøer identificeres en aktuel case, hvor myndighederne griber ind og arresterer prominente aktivister (det kunne have været arrestationen af Ai Weiwei eller uddelingen af Nobels fredspris til Liu Xiaobo ) og sagsforløbet og reaktionerne på det kinesiske internet kortlægges efterfølgende. Historien fortælles af kinesiske bloggere, eksterne supportere og i begrænset omfang af eksperter |
|
|
|
|
| Pressklip | Om 10 år med Nordvisions TV
Dokumentarproduktionen "Turen går til mars" - om menneskets bestræbelser på at bringe liv i rummet får sin tredje pris
Den internationale version screenes i oktober på DOCSDF Film Festival i Mexico City. Er senest vis på Al Jazeera's dokumentarfilm festival og på Shanghai TV festival.
Se hele serien om rejsen til Mars kan ses på filmstriben.dk - søg "Turen går til Mars" |
|
| International pris | | De tre film "På Verdens Bund" er optaget på en række festivaller i Europa og USA. Produktionen modtog prisen "bedste serie" ved FICA festival i Brasilien 2009. "Når regnen svigter" modtog en specialpris ved Envirofilm i Slovakiet i maj."Tiggerne i Addis" er screenet på HazelWolf festivallen i Seattle i maj og er valgt ud blandt 1890 film til den internationale konkurrence på Krakow Filmfestival i juni. Derduover er "Et afskrækkende våben" vist på TechFilm i Prag og på Ecovision, Palermo, Italien i juni. |
|
| |
|
